Får du hovedpine og bliver træt af mødet med systemet?
Igennem vores hovedforening Hjerneskadeforeningen tilbyder vi sparring og rådgivning,
hvad enten du skal til møde på kommunen eller hospitalet
Telefonrådgivningen
Hjerneskadeforeningen tilbyder telefonisk rådgivning. Rådgivningen bygger på princippet om hjælp til selvhjælp.
Det betyder, at vi klæder dig på med relevant viden om lovgivning og praksis, så du fremover bedre kan orientere dig i systemet og kommunikere med din sagsbehandler.
OBS! Rådgivningen drives ikke som egentlig sagsbehandling.


Juridisk rådgivning
Hjerneskadeforeningen samarbejder med advokatfirmaet Kroer/Fink. Som medlem kan du få gratis telefonisk og juridisk bistand i form af indledende rådgivning inden for advokaternes specialeområder
Advokatfirmaet Kroer/Finks specialområder:
• Patientskader
• Fritidsulykker
• Trafikuheld
• Arbejdsskader
• Almindelige forsikringssager
OBS! Vær opmærksom på, at egentlig sagsbehandling eller bistand til retssager ikke er en del af det gratis tilbud.
Dette kræver en klar og forudgående aftale med advokaten.
Brug for én, der har din ryg til næste møde med kommunen?
Vores bisiddere er frivillige, som har kendskab til hjerneskadeområdet og brænder for at hjælpe Hjerneskadeforeningens medlemmer.
De frivillige bisiddere kan deltage i møder, for eksempel i kommunen eller på hospitalet. De frivillige er ikke uddannede socialrådgivere, men trænede bisiddere, der indgår i et netværk, hvor de deler erfaringer med hinanden.
En bisidder ved din side kan give dig ekstra tryghed i samtalen.

Brug for hjælp?
Vores socialrådgiver Nina Munch sidder klar til at besvare dit opkald i den landsdækkende telefonrådgivning.
Du kan kontakte rådgivningen på nedenstående nummer:
Oftest stillede spørgsmål
Her har vi samlet alle de mest almindelige spørgsmål om Unge Hjerner - og det at være ung med en hjerneskade.
Andre mennesker ved ikke, hvordan hjerneskaden påvirker dig, eller hvordan de bedst kan hjælpe jeres relation videre. De ser kun en lille del af din skade udefra. De fleste vil gerne forstå, men de har brug for din hjælp til det.
Vores bedste råd er derfor: Vær åben og ærlig, både når du taler med folk, du har kendt længe, og med folk, du har lyst til at kende.
Unge Hjerner har netværksgrupper, der mødes fysisk flere steder i landet – blandt andet i Hjørring, Aalborg, Mors/Thisted, Esbjerg, Aarhus, Odense, Ringsted og København. Derudover har vi online-universet her samt et forum, som du kan klikke videre til oppe i højre hjørne.
Vi har også en Instagram-profil og en Discord-server, hvor du kan drøfte stort og småt med andre unge og holde dig opdateret om vores aktiviteter.
Unge Hjerner er for alle mellem 16 og 35 år, som på et tidspunkt har fået en skade i hjernen.
Du er velkommen, uanset hvordan din skade er opstået, og hvad du bøvler med på grund af skaden.
De enkelte netværksgrupper i Unge Hjerner afholder løbende events, både fysisk og online. På fanen Kalender, som du finder øverst på siden, kan du holde dig opdateret omkring kommende events, samt lokation og hvordan du melder dig til.
To gange om året har vi weekendture, BrainCamp i Jylland, og UH weekend på Sjælland. Der er rift om pladserne. I løbet af året tager vi på ture i større og mindre grupper – i zoo, ud i naturen, i bowlingcenter, på café, besøg på Christiansborg m.m.
Man kan også deltage i Hjerneskadeforeningens lokalafdelinger.
Gennem vores hovedforening – Hjerneskadeforeningen – tilbyder vi sparring og rådgivning, hvad enten du skal til møde på kommunen eller hospitalet.
Du kan se mere på fanen Rådgivning eller på Hjerneskadeforeningens hjemmeside: https://hjerneskadet.dk/raadgivning
På hjemmesiden her kan du helt anonymt klikke dig rundt mellem de forskellige informationer. Derudover kan du tilmelde dig vores online-forum med dit navn og e-mailadresse, hvor du kan møde andre medlemmer af Unge Hjerner.
Hjemmesiden er for alle typer af hjerneskader samt andre interesserede.
I Unge Hjerner bliver du mødt med forståelse og støtte, og du kan dele dine op- og nedture, tanker og følelser, uanset hvordan du har det.
Alle mennesker har brug for at tale med nogen, der forstår, hvad man går igennem. Og hvem forstår en bedre end personer, som er eller har været i en situation, der ligner din?
Unge Hjerner afholder møder online samt fysiske events i forskellige byer over hele landet. På fanen Kalender, som du finder øverst på siden, kan du holde dig opdateret omkring kommende events, tidspunkt, lokation og kontaktperson.
At være nærmeste pårørende til et menneske med hjerneskade er på én gang givende, frustrerende og forvirrende.
I Unge Hjerner tilbyder vi netværk og erfaringsudveksling, først og fremmest rettet mod unge mellem 16 og 35 år, som på et tidspunkt har fået en skade i hjernen.
Som pårørende til et ungt menneske med hjerneskade kan du finde relevant information i vores hovedorganisation Hjerneskadeforeningen.
Deltagelse i de fysiske og online aktiviteter, UngeHjerner tilbyder, er altid frivilligt.
På fanen Kalender, som du finder øverst på siden, kan du holde dig opdateret omkring kommende events og tilmelde dig. Har du tilmeldt dig et event, kan du altid kontakte os, hvis du får brug for at melde afbud.
Ja. Uanset de specifikke følgevirkninger, du oplever efter din skade, og hvad enten de er af fysisk, psykisk og/eller kognitiv karakter, så er du velkommen og kan deltage i alle Unge Hjerners aktiviteter.
Unge Hjerner er et tilbud gennem Hjerneskadeforeningen.
Hvis du gerne vil vide mere om Unge Hjerner eller har lyst til at blive en del af fællesskabet, kan du altid kontakte koordinatoren Stine Pokorny Harbech på e-mail: stine@hjerneskadeforeningen.dk eller tlf.: +45 92824004.
Når du har et medlemskab af Hjerneskadeforeningen, og du er mellem 16 og 35 år, er du automatisk medlem af Unge Hjerner. Et medlemskab af Hjerneskadeforeningen koster 325 kr. om året – med mulighed for at få første år gratis.
Du kan melde dig ind i Hjerneskadeforeningen her: https://hjerneskadet.dk/bliv-medlem/
Hvis du har lyst til at blive frivillig i Unge Hjerner, kan du kontakte vores koordinator Stine Pokorny Harbech på e-mail: stine@hjerneskadeforeningen.dk eller tlf.: +45 92824004.
Ja. Du kan blive medlem af Unge Hjerners forum ved at klikke øverst i højre hjørne eller her.
Du kan også følge vores offentlige profil på Instagram - og så kan du følge Hjerneskadeforeningens YouTube-kanal.
Sidst, men ikke mindst, kan du tilmelde dig vores gruppechat gennem onlinetjenesten Discord, hvor du kan chatte med dine venner – og hvor I kan tilpasse jeres eget grupperum, tale sammen, spille spil og hænge ud.
Hvis du har øvrige spørgsmål - kan du kontakte vores ungepanel eller vores lokalafdelinger her.